Multi socialisering

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv.

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende.

Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

Mediepanik...

Vi har idag haft en diskution omkring mediepanik i bloggruppen. Hvem der er de faste deltagere i mediepanikken og hvad forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, må ligger til grund for pædagogens arbejde. De faste deltager i mediepanikken er dem som deltager i debatter, som fx politikere, forskere, pressen, forældre og pædagoger. Der er en artikel som belyser diskutionen om nye medier er farlige og mediepanik.

Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser er, at den almindelige mening er meninger som alle mennesker har. Det kan være personlige meniger og man behøver ikke altid begrunde sine meninger.

Den begrundede opfattelse er, hvor der har været undersøgelser i gang for at man har kunne finde frem til det "rigtige" svar, og det er finde det mere præcise svar.

Et eksempel på både den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser kan være:

Almindelig mening: "Man bliver voldlig af at spille skydespil og for meget fjernsyn er skadeligt."

Faglig begrundet opfattelse: For bare 100 år siden havde bibliotekerne store sektioner med bøger, som var låst inde. Der havde man bøger om f.eks. seksualitet og politisk teori, som man mente, at mange ikke havde godt af at læse." (Faltin Karlsen, der er forsker ved Norges informationsteknologiske Højskole).

Min artikel er skrevet ud fra dette link, som i kan tjekke ud her - Klik her.

Redegørelse af kulturfortællinger

Kulturfortællinger.

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen "Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer", vil jeg redegøre for de to indgange til kulturbegrebet.

Den tværkulturelle model:

Modellen forholder sig ikke til det, som bestemmer en given kultur som kultur, men den laver en sammenligende analyse af adfærd hos de forskellige.

Den lægger vægt på ligheder og forskelle mens den sammenligner på tværs. Den konkludere konsekvenser for hvilken betydning det kan have for det enkle menneske, at vokse op mellem to kulturer.

Der er et eksempel i teksten, om hvordan unge andengenerationsdrenge har svært ved at tilpasse sig. Her får de moderne unge lov til at smage på friheden, mens de traditionelle unge får indskrænket deres frihed i større eller mindre grad, og har flere familieforpligtelser etc.

Alle mennesker er etnocentriske og ser sig selv som det øverste udviklingstrin, og dømmer andre kulturer ud fra ens egen kultur.

Eksempler på overstående: "De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres".

Man skal derfor ikke blande sig i andres kulturer, men i stedet acceptere hinandens forskelligheder. Man skal også kunne gå på kompromis og indordne sig efter hinandens kulturelle behov.

Den tværkulturelle model beskæftiger sig med det psykologiske personbegreb.

Den transkulturelle model:

Denne model handler om hvordan kulturerne hele tiden er i bevægelse, begrebet skal ses som et globalt perspektiv. På den ene side er der en kulturel overklasse, som kendetegnes ved at have ressourcer og magt, hvor i den kulturelle underklasse er manglende ressourcer og magtløshed.

Muligheden for at sige, hvor den enkelte kultur hører hjemme er begrænset, den dag i dag. Det er ikke en model som udpeger forskellige kulturer, men sætter fokus på det sammenspil, der foregår mellem kulturer og deres kontekst.

Forståelse og redundans:

Forståelse er med til at kunne kommunikere lettere med hinanden. Det er forståelsen, der muliggør redundans.

Redundans gør at vi mennesker kan forstå en samtale, uden at historien skal fortælles ned til den mindste detalje.

Ændring af perspektiv:

Kultur består af en synlig del og en usynlig del. Man skal rette blikket på den synlige del, og have vilje til at se mere end man kan med det blotte øje.

Det er en del af en større helhed, og derfor må man flytte sig og holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet.

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer, 1 udgave, 1 oplag, systime academic  2004.

I Cover Kids denne måned, er der rigtig mange lækre ting - både til børn og mødre, noget fint tøj og seje ting til børn og nogle lækre striktrøjer til mødre. De har også nogle interessante artikler, med blandt andet Hella Joof og Hr. Skæg. Også er der det helt igennem geniale indslag fra Shanes halloween maske:) Shane kommer med nogle rigtig fede ting, man kan lave sammen med børnene.

Også er der selvfølgelig Urtebiksen til sidst - det er guld værd.

Dem som gør det bedre... Bikstok Røgsystem!